Til Historisk Samling fra Besættelsestiden

|Forside| |Leksikon| |Tidslinier| |Kontakt og info| |Links| |Sitemap|


 


 

Om søgefunktionen

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ekstra Bladet 1. september 1939. (HSB)

Klik for større billede.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Fædrelandet 11. december 1941. (HSB)

Klik for større billede.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Politiken 26. juli 1943. (HSB)

Klik for større billede.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ekstra Bladet 7. maj 1945. (HSB)

Klik for større billede.

 

 

 

 

 

Tidslinier

Tidslinie Danmark og Europa        Tidslinie Bornholm 1945-1946        Tidslinie retsopgøret

 

Tidslinie over Danmark og Europa under 2. verdenskrig

Europa

 

Årstal

 

Danmark

 

30 januar: Hitler vælges til tysk rigskansler

 1933

30. jaunar: Kanslergadeforliget 

September: Nürnberglovene - de tyske jøder gøres til andenrangsborgere

1935

 

Marts: Østrig indlemmes i Tyskland

29. sept.: Münchenforliget - Tjekkoslovakiet afstår Sudeterlandet til Tyskland

9. nov.: Krystalnatten - overgreb mod jøder over alt i Tyskland

1938

 

15. marts: Tyskland besætter Tjekkiet

23. aug.: Tyskland og Sovjetunionen underskriver en ikke-angrebspagt

1. sept.: Tyskland går ind i Polen

3. sept.: England og Frankrig erklærer krig mod Tyskland

17. sept.: Sovjetunionen besætter halvdelen af Polen

30. nov.: Sovjetunionen går ind i Finland - dermed begynder vinterkrigen

1939

31. maj: Tysk-dansk ikke-angrebspagt

12. marts: Sovjetunionen og Finland slutter fred. Finland afstår grænseområder til Sovjetunionen

9. april: Tyskland går ind i Danmark og Norge

10. maj: Tyskland går ind i Holland, Belgien og Frankrig

25. juni: Frankrig og Tyskland har våbenstilstand

13. aug.: Tyskland indleder Slaget om England

7. sept.: Tyske luftangreb mod London

1940

 

9. april: Danmark bliver besat

10. april: Der dannes en Samlingsregering (Socialdemokratiet, Venstre, Konservative og Radikale) med Stauning som statsminister

8. juli: Forandringer i Samlingsregeringen - Scavenius udenrigsminister

Nov.: Danske nazisters kampagne om magtovertagelse

 

6. april: Tyske tropper begynder at erobre Jugoslavien og Grækenland

Maj: Luftangrebene mod London stilner af

22. juni: Tysk angreb mod  Sovjetunionen

7. dec.: Den amerikanske stillehavsflåde i Pearl Harbour angribes af japanske styrker

11. dec.: Tyskland og USA går i krig mod hinanden

1941

22. juni: De ledende danske kommunister arresteres af det danske politi

20. aug.: Folketinget forbyder Danmarks Kommunistiske Parti

Okt./dec.: De illegale blade begynder at udkomme

25.nov.: I København demonstrerer studenter mod DK's tilslutning til anti-kominternpagten

28. dec.: De første faldskærmsagenter fra SOE nedkastes i Danmark

20. jan.: Wannsee-konferencen - Endlösung (folkedrabet på jøderne) koordineres

4. nov.: general Montgomery vinder slaget over tyskerne ved El- Alamein (Nordafrika) 

8. nov.: Amerikanske og engelske tropper landsættes i Algeriet og Marokko

1942

april/maj: Modstandsgruppen Churchillgruppen udfører sabotager i Aalborg

3. maj: Statsminister Stauning dør. Den nye statsminister bliver Buhl

14. maj: På BBC kan man for første gang høre Christmas Møller tale til den danske befolkning

2. sept.: I en radiotale advarer statsministeren mod at udøve sabotage. Opfordrer befolkningen til at angive sabotører

26. sept.: Den første sabotage med sprængstof - BOPA står bag

29. sept.: Telegramkrisen begynder - dansk-tysk politisk krise

5. nov.: Dr. Werner Best ny rigsbefuldmægtiget i Danmark

8. nov.: Scavenius ny statsminister

2. feb.: Stalingrad - de tyske tropper overgiver sig

12. maj: Nordafrika - de sidste tyske og italienske tropper overgiver sig

5. juli: Sovjetunionen - tysk offensiv ved Kursk mislykkes

10. juli: Sicilien - amerikanere og englændere landsættes

25. juli: Mussolini afsættes

8. sept.: Italien i våbenstilstand

1943

12. marts: De første containere med udstyr ankommer fra England

23. marts: Rigsdagsvalg

August: I en række provinsbyer forekommer der uroligheder

28. aug.: Regeringen afviser et tysk ultimatum

Den første henrettelse af dansk modstandsmand finder sted efter tysk krigsretsdom

29. aug.: Landet i undtagelsestilstand. Regeringen går af

Sept.: Gestapo begynder at arbejde i Danmark

16. sept.: Danmarks Frihedsråd bliver dannet

1.-2. okt.: Tyskerne sætter ind mod de danske jøder

6. okt.: Ophævelse af undtagelsesstilstanden

30. dec.: Efter ordre fra Hitler skal modstandsbevægelsens aktioner besvares med terror

6. juni: D-dag - amerikanske og engelske tropper går i land i Normandiet

24. aug.: Paris befries

aug./sept.: Rumænien, Bulgarien og Finland (der er er Tysklands allierede) falder fra

16. okt.: For første gang angriber russerne i selve Tyskland

1944

4. jan.: Det første tyske clearingmord finder sted - Kaj Munk er offeret

25. juni: Spærretid indføres i København - folkestrejken begynder

5. juli: Folkestrejken slutter

13. aug.: Frøslevlejren bliver taget i brug

19. sept.: Det danske politi bliver opløst af tyskerne

december: Man begynder at hente danske fanger hjem fra KZ-lejre

30. april: Hitler begår selvmord

8. maj: Tyskland kapitulerer - 2. verdenskrig i Europa er slut.

1945

21. marts: Gestapos hovedkvarter i Shellhuset (København) angribes af Royal Air Force. Også området omkring den franske skole bombes

20. april: Neuengamme - de sidste danske KZ-fanger bliver evakueret

4. maj: kl. 20.35 indløber frihedsbudskabet over BBC

5. maj: Tyskerne kapitulerer. En ny regering dannes bestående delvis af modstandsfolk og delvis af politikere. Buhl bliver statsminister

7.-8. maj: Rønne og Neksø bombarderes af russiske fly

13. maj: Politiet træder i funktion igen

30. okt.: Valg til folketinget

Tidslinien er lavet med udgangspunkt i Henrik Lundbaks Besættelsestid og Frihedskamp. København: Frihedsmuseet, 1996.

(HSH)

Til toppen

 

Tidslinie Bornholm 1945-46

4. maj 1945

Frihedsbudskabet lyder over hele Danmark.

5. maj

 

Tyskerne kapitulerer til de britiske befrielsesstyrker. På Bornholm afventer den tyske kommandant de britiske styrker, alt i mens øen bliver brugt som mellemstation for flygtninge, der skal evakueres østfra.

 

6. maj

 

Tyskerne sender yderligere mandskab til Bornholm for at bistå evakueringsopgaverne.

7. maj

Morgen: De britiske styrker og general Eisenhower afventer signal fra den danske regering om at tage til Bornholm. Rygtet siger, at det vil skabe konflikt med Sovjetunionen, hvis de gør det.

Den danske regering giver besked om, at briterne godt kan tage til Bornholm, men det er for sent.

Formiddag: Sovjetiske fly bomber Neksø og Rønne

Eisenhower bliver nødt til at forhøre sig i Moskva om russernes intentioner på Bornholm, inden han kan sende styrker dertil.

Aften: Løbesedler nedkastes over øen om, at tyskerne skal kapitulere til de sovjetiske styrker. Den tyske kommandant nægter. Han vil følge de ordrer, som gælder for resten af Danmark om at blive afvæbnet af briterne.

 

 

8. maj

9. maj

Kl. 00.00 totalkapitulerer tyskerne. Nu skal tyskerne på Bornholm kapitulere til den nærmeste allierede - de sovjetiske styrker.

 

Sovjetiske fly fortsætter bombardementet af Bornholmske byer.

Rigsdagen åbnes - situationen på Bornholm nævnes ikke.

10. maj

 

Eisenhower får svar på forespørgslen fra 7. maj, men nu er det for sent. Den tyske totalkapitulation i Europa (d. 8. maj) og landsættelsen af sovjetiske styrker på Bornholm har fundet sted.

 

Sommer og efterår.

 

Udenrigsminister Christmas Møller forsøger forgæves at få kontakt til Moskva vedrørende forholdene på Bornholm.

 

6. marts 1946

Regeringen henvender sig til Moskva efter pres fra Storbritannien.

Sovjetunionen indvilger i at forlade Bornholm.

 

24. marts

 

De første danske soldater ankommer til Bornholm.

 

5. april

 

Sidste russer forlader øen. Bornholm er endelig befriet.

(HSH)

Læs endvidere artiklen om Bornholms befrielse.

Til toppen

 

Tidslinie retsopgøret

1943

November

”Naar Danmark atter er Frit” udsendes fra Frihedsrådet. Indeholder planer for efterkrigstiden

1945

4.-5. maj

Interneringerne begynder

  25. maj Lov vedtages om afskedigelse af danske officerer i tysk krigstjeneste
  1. juni

Straffelovstillægget og retsplejelovstillægget vedtages

  15. juni

Folketinget vedtager at nedsætte en parlamentarisk kommission

  7. juli Lov vedtages om oprettelse af ekstraordinær tjenestemandsdomstol
  juli

De første personer bliver dømt efter straffelovstillægget

  4. juli

Den første dødsdom bliver afsagt

  11. august Justitsministeriets udgiver cirkulære om tiltalepraksis
  23. august Værnemagerloven vedtages
  9. oktober Der vedtages love om oprejsning til uforskyldt internerede (se interneringer maj 1945) og om tilbagebetaling af fortjeneste ved økonomisk samarbejde med tyskerne under besættelsen
  11. november Ny regering. Den nye justitsminister er Aage Elmquist (Venstre)
  28. november

Højesteret afsiger dom i ”Frikorps-Danmark” – sagen”

1946 5. januar

Den første person bliver henrettet (Flemming Helweg-Larsen)

  29. juni Vedtagelse af Lov om revision af straffelovstillægget
  27. juli

Vedtagelse af Lov om krigsforbrydere

1947

April

Der afsiges dom i sagen om Peter-gruppen

  10. april

Den første benådning af en dødsdømt finder sted

  13. november

Ny regering. Busch-Jensen (Socialdemokratiet) justitsminister, og Ministeriet for særlige anliggender bliver nedlagt

1948

  Werner Best dømmes til døden ved byretten, men sagen ankes
 

 

Proces mod ledelsen af det tyske mindretal i Sønderjylland
1949  

I landsretten nedsættes dommen over Best til 5 års fængsel. Dommen ankes

1950

 

Dommen over Best skærpes til 12 år ved Højesteret

  20. juli

Den sidste henrettelse finder sted

1951

29. august

Werner Best løslades

1953

 

Den parlamentariske kommission afslutter sit arbejde og udsender betænkning nr. XIV

  1. december

De sidste tyske krigsforbrydere i dansk fængsel bliver løsladt

1954

Januar Folketingsdebat om Justitsministeriets benådningspraksis

1955

  Folketingsdebat på grundlag af Den parlamentariske kommissions betænkninger

1959

1. juli

Revisionsudvalget for tyske betalinger færdiggør sit arbejde

 1960

 

De sidste dømte landssvigere bliver løsladt  

2004/05   Den Danske Statsadvokatur begærer Søren Kam udleveret fra Tyskland

Tidslinien er lavet med udgangspunkt i Ditlev Tamm: Retsopgøret efter besættelsen. 1997. Se endvidere artiklen om retsopgøret og landssvigerne.

(HSH)

Til toppen

 

   

Opdateret 15-04-2008