Til Historisk Samling fra Besættelsestiden

|Forside| |Leksikon| |Tidslinier| |Kontakt og info| |Links| |Sitemap|


 


 

Om søgefunktionen

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tyskerpige klippes i Esbjerg. (HSB)

Klik for større billede.

Sang om tyskerpige. (HSB)

Klik for større billede.

 

 

 

 

 

Leksikon

T

Se også siden med tidslinier

Thing, Børge (1917-1971)

Børge Thing var leder af sabotageorganisationen BOPA fra februar 1944 frem til befrielsen.

Thing var udlært blikkenslager. Han meldte sig i 1938 ind i DKP efter at have mødt sin senere kone, der også var kommunist. Fra efteråret 1942, da kommunisterne var gået under jorden, foretog han mindre sabotageaktioner og fungerede samtidig som medlem af den illegale underledelse i partiet. Den 29. august 1943 flygtede han under udståelse af en fire måneder lang fængselsdom for kommunistisk virksomhed. Han sluttede sig igen til sabotageorganisationen og i februar 1944, da Eigil Larsen blev afsat som leder af BOPA, overtog han ledelsen af den største del af organisationen.

Under Things ledelse foretog BOPA nogle af sine mest spektakulære aktioner bl.a. aktionen mod Riffelsyndikatet i juni 1944.

I december 1944 rejste Thing til Sverige for at komme til hægterne efter det psykisk opslidende arbejde i sabotageorganisationen. Her besøgte han sin kone, der var af jødisk afstamning og derfor var flygtet under jødeaktionen i oktober 1943.

Han vendte tilbage i foråret 1945 og deltog i omorganiseringen af BOPA, så organisationen kunne tage del i eventuelle kampe ved besættelsens ophør.

Efter befrielsen videreuddannede Børge Thing sig inden for hæren, men her var hans muligheder begrænsede pga. hans medlemskab af DKP. Han forlod partiet i 1956, ligesom han tog sin afsked fra militæret. Han døde blot 54 år gammel af en kræftsygdom forårsaget af undersøgelse, han undergik i 1940, og som indbefattede sporstoffet thorotrast.

 (LAH)

Litteratur:

Gads leksikon. Hvem var hvem 1940-1945. 2005.

 

A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Å

Til toppen

 

Truman, Harry S. (1884-1972)

Amerikansk præsident 1945-1953. Efterfulgte som vicepræsident Franklin D. Roosevelt, der døde i sin præsidentperiode 12. april 1945. Truman deltog bl.a. i Potsdamkonferencen (17. juli – 2. august 1945), hvor USA, Storbritannien og Sovjetunionen drøftede fredsordningen i Europa. Under Truman blev beslutningen om at anvende atomvåben mod Japan endeligt truffet. Den 6. og 9. august 1945 kastede amerikanske fly atombomber over henholdsvis Hiroshima og Nagasaki.

(HSH)

A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Å

Til toppen

 

Tyskerpiger

Tyskerpiger er den nedsættende betegnelse for de kvinder, der fraterniserede (havde fortrolig omgang) med tyske soldater i Danmark under besættelsen. Det præcise antal tyskerpiger kendes ikke, men det antages, at der var ca. 50.000. Resultatet af fraterniseringen var ca. 5500 registrerede børn.

Fra tysk side var fraterniseringen med de danske kvinder ikke ulovlig, som det for eksempel var tilfældet i de besatte lande i Østeuropa. Det skyldtes, at det danske folk racemæssigt blev anset for værdifuldt af nazisterne. Der foregik et dansk-tysk samarbejde vedrørende faderskabssager og ægteskabsindgåelser, og ligeledes blev der samarbejdet omkring at begrænse udbredelsen af seksuelt overførte sygdomme. Samarbejdet forløb dog ikke uden problemer, idet tyskerne ofte mistænkte de danske myndigheder for, at antityske holdninger var den egentlig årsag til ønsket om en regulering af fraterniseringen.

Danske kvinders omgang med tyske soldater førte til sammenstød mellem såvel danskere og tyske soldater som danskere og tyskerpiger. Kvinderne blev fx socialt isoleret og fysisk chikaneret - klipning af deres hår var mest udbredt. Den første registrerede klippeaktion fandt sted i september 1940, og antallet af aktioner toppede under Augustoprøret 1943 og i befrielsesdagene. Endvidere blev kvinderne af og til afklædt eller seksuelt chikaneret på anden vis. De illegale blade var i høj grad med til at skabe en hadefuld stemning mod tyskerpigerne, og mange af dem opfordrede direkte til at afstraffe kvinderne. Omgangen med den tyske værnemagt resulterede også i en række skældsord, der blev brugt om tyskerpigerne, fx ”feltmadras”, ”tyskertøs” og ”syfilishoppe”. Reaktionerne mod tyskerpigerne var ikke blot et udtryk for frygt for angiveri fra kvindernes side. De var også udtryk for, at kvinderne svigtede de danske mænd og nationen ved at foretrække tyske mænd.

Tyskerpigerne kan inddeles i fem typer: For det første var der de prostituerede, for hvem tyskerne var kunder. For det andet var der en gruppe piger, der kun havde én tysk kæreste gennem krigen. Disse forhold var som oftest meget diskrete, og derfor blev pigerne sjældent chikaneret. Dernæst var der de piger, der havde flere tyske kærester i løbet af besættelsen, og som åbenlyst lod sig se med soldaterne. Pigerne havde som regel ikke politisk sympati for nazismen – de ønskede bare at more sig. Pigerne var ofte udsat for chikane på grund af deres åbenlyse forhold til tyskerne. For det fjerde var der de piger, der ud over samkvemmet med soldaterne også arbejdede for besættelsesmagten. Også disse piger var udsat for chikane og mange blev interneret efter krigen (se interneringer maj 1945). Endelig var der de piger, der sympatiserede med Tyskland og nazismen. De blev også interneret efter krigen.

Ca. 300 tyskerpiger blev under retsopgøret dømt for angiveri.

(HSH) 

Litteratur:
Gads leksikon om dansk besættelsestid 1940-1945. 2002.
Anette Warring: Tyskerpiger – under besættelse og retsopgør. 1994.
Grethe Hartmann: The Girls They Left Behind. 1946.

A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Å

Til toppen

Tysklandsarbejdere

I maj 1940 indgik Danmark en aftale med Tyskland om hvervning af dansk arbejdskraft til arbejde i Tyskland. De danske tysklandsarbejdere var ansat på frivillig basis, selv om der overalt i det nazistiske Tyskland blev anvendt tvangsarbejdere. Behovet for soldater ved fronterne fik Tyskland til massivt at satse på udenlandsk arbejdskraft for at holde gang i industri og landbrug. I sommeren 1944 nåede den udenlandske arbejdskraft op på otte millioner.

Uden at direkte tvang kom på tale var i alt ca. 100.000 danske arbejdere i løbet af krigsårene beskæftiget i Tyskland. De fleste dog for en kortere periode. Man regner med, at det gennemsnitlige antal i de første år af besættelsen lå på omkring 30.000. Efter 1943 vægrede danskerne sig i højere grad mod at tage arbejde i Tyskland blandt andet på grund af luftbombardementerne.

Danske arbejdere kunne nægte at tage arbejde i Tyskland uden at det burde få konsekvenser for retten til understøttelse. Arbejdsløse var dog udsat for et vist pres,  mens en nægtelse af at returnere til sin tyske arbejdsplads efter en ferie hjemme blev betragtet som arbejdsvægring og kunne medføre, at man udelukkedes fra arbejdsløshedsunderstøttelse. Forholdene på de tyske arbejdspladser var barskere end i Danmark. Tysklandsarbejderne boede spartansk i arbejdslejre og maden var væsentlig dårligere, end de var vant til hjemmefra. Deres tyske kollegaer var meget opmærksomme på, at den danske arbejdskraft ikke opnåede nogen fordele.

Tysklandsarbejderne kom typisk fra den ufaglærte del af den danske arbejdsstyrke, og det var den høje arbejdsløshed i Danmark, der fik dem til at acceptere at arbejde i Tyskland. Tysklandsarbejderne var ikke specielt nazistisk orienteret, og alligevel søgte ca. 2.500 af dem optagelse i SS. Mod krigens slutning søgte en del danske nazister arbejde i Tyskland på grund af den efterhånden mere fjendtlige holdning, de blev udsat for hjemme.

Det blev aldrig strafbart at have været tysklandsarbejder. Kun de, der var trukket i fremmed uniform, blev straffet.

Litteratur:

Gads leksikon om dansk besættelsestid 1940-1945. 2002.

(KMA)

A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Å

Til toppen

 

 

   

Opdateret 06-05-2009