Til Historisk Samling fra Besættelsestiden

|Forside| |Leksikon| |Tidslinier| |Kontakt og info| |Links| |Sitemap|


 


 

Om søgefunktionen

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

De illegale radioforbindelser var afgørende for efterretningsarbejdet. (HSB)

Klik for større billede.

 

 

 

 

 

Leksikon

E

Edderkopsagen

Krigen og den deraf følgende dårlige forsyningssituation havde medført, at der var blevet indført rationeringer på mange varer. Det havde skabt grundlag for ulovlig handel på den sorte børs, hvor folk kunne købe mange af de rationerede varer til overpriser. Edderkopsagen var en sag om organiseret kriminalitet, der netop havde sit udspring i sortbørshandlen.

At sagen overhovedet blev efterforsket skyldtes, at journalisten Poul Dalsgaard fra november 1948 skrev en række artikler i avisen Social-Demokraten med det formål at skabe opmærksomhed om de store mænd bag sortbørshandlen. Det blev startskuddet til en større efterforskning, og i løbet af foråret 1949 indledtes en retssag, som først fandt sin endelige afslutning i marts 1951. Alene politiets rapporter om sagen fyldte mellem 50- og 60.000 sider, og da den var bragt til ende, var mere end 5.000 personer blevet afhørt. Desuden var flere politifolk involveret i sagen.

Hovedpersonen hed Svend Aage Hasselstrøm. Han var kendt som en velstående mand, men allerede inden besættelsen var han involveret i det kriminelle miljø, og da vareknapheden som følge af krigssituationen satte ind, benyttede han chancen for at etablere sig inden for sortbørshandlen.
Hans virke involverede deltagelse i flere store kup, hvor rationeringsmærker blev stjålet for siden at blive videresolgt på den sorte børs. Anklagerne mod ham involverede desuden sager om vold, hæleri og bestikkelse. I årene 1940-41 var Hasselstrøm selv involveret i meget af det risikable arbejde, der bl.a. omfattede opbevaring af stjålne varer, men i løbet af 1942-43 trak han sig i stigende grad tilbage for i stedet at tage sig af den overordnede organisering. Hans aktiviteter fortsatte med at udvikle sig besættelsen igennem, og han var lige så aktiv efter befrielsen, som han var inden. Hans aktiviteter koncentrerede sig ikke blot i hovedstadsområdet, hvor området omkring Adelgade-Borgergade ellers udgjorde hans base, men de strakte sig også til provinsen, hvor medhjælpere sendtes ud for at sælge varer.

Hasselstrøm blev bl.a. dømt for at have opkøbt og solgt 100.000 sukker- og smørmærker, desuden vurderedes det, at han alene i årene 1942-45 havde solgt ca. 1 mio. cigaretter på den sorte børs. Herudover blev han dømt for at have deltaget i tre større kup. Det ene var et indbrud på en kommuneskole i Gentofte i 1942, hvor en bande brød ind og stjal 5.000 ark med rationeringsmærker, som skulle uddeles den følgende dag. De to andre kup foregik i henholdsvis Hillerød og Esrum. Her vurderede politiet værdien af de stjålne varer til mellem 600.000 og 800.000 kr. Værdien af de samlede forbrydelser i sagen vurderedes dog til at være løbet op i 3,5 mio. kroner. Det ville i dag svare til ca. 70 mio. kr.

Der var mange flere anklager mod Hasselstrøm end dem, der blot omhandlede sortbørshandlen, men det, der især vakte forargelse i befolkningen, var, at Hasselstrøms forretninger havde involveret så mange mennesker, som man normalt forventede ville være lovlydige borgere. I gruppen omkring Hasselstrøm fandtes f.eks. også møbel – og automobilhandler Johannes Linde, der var dybt involveret i sagen, og som havde kontakter til personer i det bedre borgerskab - herunder flere højtstående politifolk.

Personer inden for politiet havde bl.a. hjulpet Hasselstrøm ved at advare mod forestående politirazziaer. Hasselstrøm havde især etableret forbindelsen til politiet efter politiaktionen 19. september 1944, da mange politifolk var gået under jorden. Her knyttede han nyttige forbindelser, da han kunne skaffe forsyninger, som det ellers var svært at få fat på. Efter befrielsen var forholdene for mange politifolk kaotiske. Mange havde været i koncentrationslejr, og nogle stod over for fyringer, da styrken skulle ned på et niveau, der svarede til tiden før besættelsen. Måske var det en medvirkende årsag til, at så mange blev fristet. I alt blev der rejst tiltale mod 16 politifolk, mens der rejstes disciplinærsag mod yderligere 15. Hasselstrøm selv idømtes 6 års fængsel og fik i alt konfiskeret 292.562 kr.

Selvom Edderkopsagen ikke afslørede et kriminelt netværk, der var helt så omfattende og velorganiseret, som dem, der var kendt fra den amerikanske mafia i mellemkrigstiden, var der alligevel ligheder. Besættelsen havde pga. den ringe forsyningssituation og ikke mindst med politiets forsvinden i september 1944 skabt grundlag for, at et omfattende kriminelt netværk havde kunnet vokse og etablere sig næsten uhindret igennem flere år. Edderkopsagen var et chok for befolkningen, fordi den afslørede, at korruption og organiseret kriminalitet også kunne få fodfæste i et land som Danmark, når bare de rette omstændigheder bød sig.

 (LAH)

Litteratur:
Anders B. Nørgaard: Edderkopsagen. Københavns underverden, 2.udg. 2000.
Claus Bundgård Christensen. Den sorte børs. 2003.
Erik Kjersgaard: Danmark under Besættelsen. Danskernes dagligliv 1940-45. 1995.   
Gads leksikon om dansk besættelsestid 1940-1945. 2002.
Per Straarup Søndergaard: Edderkopsagen. Danmarkshistoriens største kriminalsag. 1999.

A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Å

Til toppen

 

Efterretningsofficerer (danske)

De danske efterretningsofficerer blev også kaldt for ”Prinserne” eller ”Ligaen”.

Den danske militære efterretningstjeneste sendte besættelsen igennem efterretninger til de allierede vendt mod tyskerne. Arbejdet blev udført af Generalstabens Efterretningssektion (GE) og Marinestabens Efterretningssektion (ME). Tilsammen kaldte efterretningsofficererne sig Prinserne eller Ligaen.

Begge efterretningssektioner kunne trække på netværk i form af bl.a. havnefogeder, stationsforstandere o.l. Det var folk, der i særlig grad kunne bidrage med informationer om de tyske troppers bevægelser.

Informationerne kom via Ebbe Munck i Stockholm videre til London. Den forbindelse etableredes i løbet af efteråret 1940.  

Efterretningsofficererne vidste ikke, at Ebbe Munck havde forbindelse til sabotageorganisationen SOE, som på det tidspunkt endnu var ukendt. Man troede derimod, at informationerne blev sendt direkte til den almindelige britiske efterretningstjeneste. Ligaen havde opfattelsen af at være den eneste enhed med illegal kontakt til de britiske myndigheder, ligesom man troede, at indsamlingen af efterretninger havde højeste prioritet. Derfor modarbejdede Ligaen i 1942 SOE’s forsøg på at etablere en aktiv modstand, der kunne underminere samarbejdspolitikken. Man mente nemlig, at samarbejdspolitikkens fortsættelse var af afgørende betydning for, at man fortsat fik ro til at skaffe sig militære efterretninger.  

Da regeringen 29. august 1943 var trådt ud af funktion, blev hæren straks fjernet under Operation Safari. Det betød til at begynde med, at de ledende folk bag efterretningstjenesten blev spredt. Det lykkedes dog flere at komme til Stockholm, hvor bl.a. den svenske efterretningstjeneste, der også var interesseret i informationer fra Danmark, hjalp med at genetablere det danske efterretningsarbejde. De danske efterretningsofficerer i Sverige deltog desuden i arbejdet med etableringen af Den danske Brigade.

I Danmark knyttede Sven Truelsen kontaktnettet på ny, og han fik forbindelse til Frihedsrådet. Men forbindelsen med Frihedsrådet bragte ham i konflikt med hærens illegale generalstab også kaldet Den lille Generalstab, der søgte at etablere en efterretningstjeneste, der var uafhængig af modstandsbevægelsen.

Det lykkedes dog ikke Den lille Generalstab at kontrollere efterretningstjenesten.

Fra 1944 og frem til befrielsen lykkedes det at smugle store mængder informationer om forholdene i Danmark til Sverige og England. Feltmarskal Montgomery vurderede efterfølgende, at de danske efterretninger havde været af stor værdi.

(LAH)

 

Litteratur:

Gads leksikon om dansk besættelsestid 1940-1945. 2002.

Hans Christian Bjerg: Ligaen. Den danske militære efterretningstjeneste 1940-45. bd. 1-2. 1985.

Knud J. V. Jespersen: Med hjælp fra England, bd. 1-2. 1998-2000.

A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Å

Til toppen

 

Eisenhower, Dwight D. (1890 – 1969)

Fra 1943 amerikansk øverstkommanderende for de allierede styrker og SHAEF. Han ledede bl.a. landgangen ved Normandiet den 6. juni 1944 (se D-dag). Eisenhower blev senere amerikansk præsident (1953-61).

(HSH)

A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Å

Til toppen

 

El-Ala'mein, slaget ved

Ved El-Ala'mein, der ligger i det nordlige Egypten, fandt et af 2. verdenskrigs vigtigste slag sted i 1942. I sommeren 1942 blev en tysk-italiensk hær med general Rommel i spidsen standset af briternes 8. armé, der efterfølgende fik en ny arméchef, Bernard Montgomery. Den 23. oktober indledte briterne et angreb på de tysk-italienske stillinger, og efter 12 dage havde briterne vundet. Ca. 2.300 tyskere og italienere mistede livet under kampene (ud af en samlet styrke på 104.000 mand). De britiske tabstal var på ca. 4.600 (ud af en samlet styrke på 195.000 mand). Slaget markerede begyndelsen af de allieredes tilbageerobring af Nordafrika og Italien og blev i et vendepunkt i krigen.

(HSH)

Litteratur:
Claus Bundgård Christensen (red.) Anden verdenskrig: leksikon. 2004.
Henning Poulsen og Aage Trommer: Den anden verdenskrig. 1995. 

A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Å

Til toppen

 

Elmquist, Aage (1888-1962)

Jurist og medlem af Landstinget 1939-53 for Venstre. Var justitsminister 1945-47, hvor han gennemførte lempelser i den ekstraordinære retsplejelov og straffelov (se retsopgøret).

(HSH)

A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Å

Til toppen

 

   

Opdateret 31-10-2006